8 Gode råd til når du skal afholde webinar!

Vi har delt det op i 8 gode råd, og så kan du tage det, du synes, du kan bruge, når du skal afholde webinarer eller andre typer onlinemøder.

1. Vælg den rigtige software

Noget af det vigtigste, når du skal lave webinarer, er at have software, der virker, med både billede, lyd og chat. Jeg har afprøvet en del af de webinar-løsninger, der findes, og der er flere gode muligheder, alt efter hvad du er til. Mange bruger GoTowebinar, og det fungerer fint, men efter af have prøvet en del forskellige programmer er kan vi anbefale Crowdcast og Zoom. de er nemme at bruge, og har høj kvalitet af lyd og billeder også er prisen meget fair.

Vi har brugt Crowdcast til webinarer, når deltager kun skal kunne chatte til os. og når vi ønsker at se og høre deltagernes bruger vi Zoom.

De fleste løsninger tilbyder en gratis prøvetid, vi vil råde dig til at prøve alle dem, du støder på. Afhold et webinar eller et andet onlinemøde for en lukket gruppe, se hvordan det virker, og vælg det som passer dig bedst.

2. Lyd og billede skal være i orden

Har du styr på mikrofon og webcam, er du godt på vej. Vi har valgt at bruge det indbygget webcam i vores mac, da det har en fin billedkvalitet. Vi sætter computeren op på nogle bøger, så kameraet kommer i den rette højde. Der er også en del, der foretrækker et eksternt webcam, og her sværger mange til Logitech c930e 1080p Webcam.

Til gengæld har vi brugt en del tid på at finde den rigtige mikrofon. Der er mange gode mikrofoner derude – vores valg endte med at stå mellem: Røde Podcaster, Røde NT-USB og Røde NT-USB Mini. Vi anbefaler at bruge YouTube til at finde folk, der har testet de forskellige mikrofoner, og ud fra en god bunke video-anmeldelser besluttede vi os for at investere i en Rødes Podcaster på en svingarm. Svingarmen betyder, at når vi bruger tastaturet, så kommer det ikke med i lydoptagelsen.

Husk i øvrigt at købe et såkaldt POP-filter til din mikrofon, hvis det ikke følger med. POP-filteret fjerner uønskede bieffekter, som stemmen genererer, specielt P-lyde.

Tip: Det kan godt betale sig for dig at søge på Google efter de produkter, jeg nævner her i blogindlægget, for at finde den billigste pris.

3. Lav et manuskript til dit webinar

Når vi forbereder et webinar, skriver vi altid stikord til, hvad vi skal sige på vores webinar. Vi laver det i Noter eller Google Docs i 2 spalter; i den første har vi det slide, vi taler ud fra, og i spalten til højre har vi vores stikord, som passer til det pågældende slide.

På den måde kan man nemt følge med og har altid en rød tråd at støtte sig til. Inden vi afholder webinaret, gennemgår vi det 5-10 gange, så teksten er velkendt for os. Engang imellem – hvis det fx er et nyt webinar – optager vi lyden først, mens vi taler højt for os selv. Det gør det nemmere at mærke, hvornår holde pauser og passager som ikke fungere og hvor man siger meget øh ovs.

4. Brug billeder i din præsentation

Vi bruger så vidt muligt billeder i vores præsentation på webinaret. Billeder giver deltagerne en stemning, som de ikke får med tekst.

Sørg for, at billederne ikke er nogen, deltagerne har set før. V forsøger altid selv at tage nogle fotos, for det gør oplevelsen mere autentisk, end hvis det er fotos, Vi har købt, og som deltagerne har set 20 gange før.

Kombiner gerne et billede med et eller to ord. Når vi fx taler om, hvordan man kommer af med sin frygt for at skrive, så viser vi gerne et af billede af en blyant, der visker ordet ’frygt’ ud.

5. Hold generalprøve

Hvis det er et helt nyt webinar, hvor dit formål er formidle din viden på et område og til sidst sælge noget, vil vi anbefale, at du afholder en generalprøve, som om det var det rigtige webinar. Altså, du går hele scenariet igennem, sender alle de mails, der skal sendes, afholder webinaret og husker at optage det, så du kan se det igen og igen.

De, der skal være med til din generalprøve, skal være 5–10 personer, som er i din målgruppe – og det må ikke være nogen, der kender dig alt for godt. Når vi skal afholde generalprøve på et webinar, finder vi omring 5–10 mennesker i vores netværk, som gerne vil hjælpe. Efter webinaret er afholdt, snakker vi med alle deltagerne én efter én og får en masse feedback, som vi bruger til at gøre webinaret bedre.

Fordelen ved en generalprøve er, at du får en erfaring med dit webinar, som ligger meget tæt på virkeligheden. Samtidig betyder generalprøven, at du formentlig ikke er særlig nervøs, når du afholder dit rigtige webinar for et publikum på måske 200 deltagere – fordi du har prøvet det før.

6. Inviter i god tid

Vi plejer inviterer til åbne webinarer ca. 14 dage forinden. Så er der ikke så lang tid til for de første, som tilmelder sig, og der er på den anden side tid nok til at nå at få en masse deltagere med.

Man kan anvend både nyhedsbreve til at invitere med og opretter en event på Facebook og sender invitationer til dem, man tænker, webinaret er relevant for, og deler en invitation på de øvrige sociale medier. Er det nødvendigt, kan man annoncer via Google Ads, Facebook og LinkedIn.

Man kan sætte et minimumsantal på omkring 150 tilmeldte deltagere, og det passer som regel med, at cirka 100 dukker op til webinaret.

7. Inkluder dit nyhedsbrev

Sørg for at skrive klart og tydeligt, at når man tilmelder sig dit webinar, tilmelder man sig samtidig dit nyhedsbrev. Vi kan stærkt anbefale, at dit mailsystem sender en bekræftelsesmail til dem, der tilmelder sig, hvor de skal klikke på et link, før deres tilmelding er gyldig. I bekræftelsesmailen skriver du, at de ved at klikke også bliver tilmeldt dit nyhedsbrev og vil modtage nyheder og salgstilbud fra dig.

En af de store fordele ved at afholde webinarer er nemlig, at du får flere relevante modtagere til dit nyhedsbrev.

8. Sig pænt tak

På en del af de webinarer, vi selv har deltaget i, undlader de, der afholder webinaret, at sende en mail efterfølgende og sige pænt tak for deltagelsen – men det skal du tage at gøre!

Efter webinaret har du en unik mulighed for fx at sende en optagelse af webinaret, hvis du giver det væk, og i den forbindelse lige opsummere det tilbud, du sikkert gav på webinaret. Husk at inkludere et link til, hvor deltagerne kan købe dit produkt. Og benyt gerne knaphedsprincippet, hvor du tilbyder dit produkt til specialpris i en begrænset periode.

Vi håber, du kan bruge mine erfaringer til noget, når du skal til at afholde webinarer. Vi synes, det er noget af det sjoveste, vi har prøvet, og det håber vi også at det bliver for dig.

Har du brug for hjælp med at komme igang og få feedback er du meget velkommen til at kontakte os

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *